Hjemmelavede pitabrød, nemt og godt.

Pitabrød
Pitabrød

 

Hjemmelavet pitabrød,  nemt og godt til aftensmaden  🙂
De blev gode , men lidt for tykke, ergo tyndere næste gang:-)
Vi spiste forskellige grønne ting til sammen med kikærtefrikadeller ( Falafel ) til.

25 g. gær
1 1/2 dl. Mælk
1 1/2 dl. Vand

Ca. 500 g. mel, prøv dig frem hellere for lidt end for meget 😉
1/2 tsk. Salt
1/2 tsk. Sukker

Hæver 1 time
Æltes og deles i 12 stk. kugler, der rulles flade.
Hæver ca. 15. min og pensles med mælk.
Bages ca. 9 min. Ved 250 grader.

Jeg lagde dem lune i en frysepose, og gav dem 5 min. I ovnen da jeg tog dem op.
De skal spise lune , så er de bedst 🙂
Men den tiloversblevne var også god næste morgen med ost på 😉

 

Pitabrød
Pitabrød

Arme riddere

arme riddere
arme riddere

Lige hjemkommet fra en weekend med en masse mad af forskellig slags 🙂
Køleskabet er ikke det mest spændende , nogle æg og mælk.
Toastbrød i en lidt grov udgave , ikke for grov 🙂

 

Kommer til at tænke på arme riddere, en god morgenmad, men hvorfor ikke til aften når man nu ikke er så sulten ? Og jeg har nu også lige de der valnødder i honning 🙂
Har faktisk aldrig lavet det før, men er sikker på det nok skal lade sig gøre 😉

5 æg
5 skiver brød ( store toast )
Ca. 1/4 liter mælk
2 tsk. sukker
1 tsk. Kanel
Smør til stegning.

Æggene piskes med mælken, sukker og kanel.
Brødskiverne dyppes i æggemassen.
Smørret smeltes på en pande og brødskiverne steges der i.
Pas på de ikke bliver brankede.

Der blev til 5 store toast:-)

Steges Ca. 5 min, spises med frisk frugt eller syltetøj 🙂

Jeg brugte her syltede valnødder i honning 🙂
Det smagte rigtig godt og tankerne gik til pandekager , i stedet for æggekage som jeg havde i tankerne at det ville 😉

Sigtebrød

95

Sigtebrød

750 g sigtemel
250 g hvedemel
3 dl vand
3 dl yoghurt
25 g gær
2 tsk. salt
1 spsk. Sirup
2 spsk. olie

Gæren opløses i det lune vand,
tilsættes yoghurt, salt, sirup og olie.
Til sidst melet, æltes godt i gennem og hæver et lunt sted ca. 1/2 time.
Formes til to brød der efter hæver ca. 1/2 time.
Bages 30 min. Ved 200 grader i varmluft.

Rosinboller

69

Rosinboller

50 gram gær,
1/2 l vand lunet ( mikroovn 1 min.)
1 spsk. sukker,
1/2 dl olie
1 spsk. kardemomme,
1 tsk. salt,
en god håndfuld rosiner

ca. 800 g hvedemel

Opløs gæren i vandet tilsat salt og sukker.
Tilsæt resten af ingredienserne.
Tilsæt melet lidt ad gangen, må ikke blive for tør.

Hæver til dobbelt størrelse, formes til boller og efterhæver,

Pensles med det man har, mælk,kaffe,æg,vand?

Ovnen 225 grader, ca. 12 min.