Citrusmarmelade, skønt på brødet.

Fik pludselig lyst til appelsinmarmelade, men da køleskabs skuffen også indeholdt rød grape og citron blev det til en blandet marmelade 🙂

citrusmarmelade

Citrusmarmelade, uhm

3 appelsiner, øko
1 rød grape
1 citron, øko
Ca. 500 g sukker ( syltesukker)
2 tsk. Vaniljesukker
2 dl. Vand
1 håndfuld abrikoser, tørrede

Lidt atamon til skylning af glas

Skalden af 2 appelsiner og 1 citron blev skrællet tyndt af, skåret I fine strimler og kogt I vandet ca. 15 min.

Det hvide på frugterne blev skåret helt af og frugterne skåret I små stykker.
Grapefrugten blev pillet og skåret fint ud sammen med den sidste appelsin 😉
Abrikoserne skåret I strimler og udblødt I lidt vand. Mine var ret bløde I forvejen 🙂

Det hele, ( kun halvdelen af sukkeret ) kom op I gryden til skallerne og kogte stille og roligt til det var kogt rigtig godt ud , ca. 30 min.

Resten af sukkeret kommes I lidt efter lidt, smag dig frem hvor meget du skal bruge.
Når det er tyknet noget kan du bestemme om du vil beholde konsistensen eller som jeg blende det til en fin masse 🙂
Det kom på rene atamonskyllede glas, og lukket til 🙂
Smagen er skøn på et stykke brød, eller til lidt ost:-)