Hjemmelavet hvidløgs / krydderurte ost

Hjemmelavet smøreost , friskost, med hvidløg og purløg, smager skønt som lille mellemmåltid.

 

Hjemmelavet hvidløgs / krydderurte ost
Hjemmelavet hvidløgs / krydderurte ost

 

 

Jeg brugte:
A38
Piskefløde (lidt)
Salt og peber
1 fed hvidløg
Lidt purløg, gerne fra haven 🙂
Hæld så meget A38 som der kan være i et kaffefilter, læg det i en sigte over en skål.
Lad det stå natten over, på køkkenbordet, hæld den derefter over i en lille skål.
Vallen der er tilbage er god til at bage med 🙂
Smag til med salt og peber, 1 knust fed hvidløg, og lidt fløde.
Tilsæt til sidst klippet purløg.
Gem det i køleskab, brug det som smøreost på et stykke friskbagt brød.

Leverpostej, Stenses den gode

Leverpostej, Stenses den gode
lækker postej

 

 

600g lever,
300 g spæk,
6 ansjoser,
2 løg,
2 spsk. mel,
2 æg

2 1/2 dl piskefløde,
2 1/2 dl mælk,

salt og peber

Hak lever, spæk, ansjoser og løg.

Alle ingredienser blandes sammen og kommes
i en smurt form.

Ovn 180 gr. ca. 1 time

Sky: 2 1/2 dl. suppe (maggi terning)
3 blade husblas

Halvdelen hældes over når den er varm.

Resten hældes i en lille skål og bruges
til pynt.

(Ansjoser kan udelades)

 

Ostetærte

196

1 dl. Vand
1/2 tsk. Salt
25 g grahamsmel
175 g hvedemel
75 g smør

2 æg
250 g hytteost
1 portion revet ost

1/2 bundt forårsløg, skåret fint
1/2 rød peber, skåret fint
Dej:
Bland mel, salt og smør og til sidst vandet, ælt ikke for længe og lad det hvile koldt en times tid.
Rulles ud og lægges i et smurt tærtefad.

Pisk æg og ost sammen.

Læg løg og peberfrugt på tærtedejen og hæld oste massen over
Bages ca. 1/2 time ved 200 grader

Æbleflæsk i ovn

104

Æbleflæsk

Æbler
flæsk i skiver
løg
salt
timian
rugbrød

 

Er du glad for æbleflæsk ? det er jeg og fandt lige en ny måde at lave det på, så det fik vi til aften.

Man tager æbler og løg skærer det i stykker ned i et ildfast fad. Stikker flæsket ned i mellem også langs siderne. Drys med salt og timian. I ovnen 225 grader 1 time. Spis rugbrød til , gerne hjemme bagt.

Æbleflæsk

98

Æbleflæsk

Æbler
bacon
løg
lidt sukker

 

Brug danske æbler , de smager af mest.
Jeg brugte Ingrid Marie æbler med dejligt meget syre.
Løg i skiver ristes på panden og lægges til side.
Bacon i skiver ristes på panden, og lægges også til side.
Æblerne skæres i både, kerne huset fjernes men skrælden bliver på.
Steges på panden i fedtet fra flæsket, tilsættes lidt sukker og steger til de er møre.
Anrettes på et fad eller som her på panden.
Løg og bacon lægges på æblerne.