I anledning af Stenses fødselsdag , 90 år 🙂 Vil jeg prøve at bage nogle af hendes skønne napoleonshatte 🙂 Jeg fik opskriften , havde marcipanen hjemme og gik igang.
Dejen var ret nem at samle, der blev trillet kugler og så kom samlearbejdet 😉
Stense har altid været så fine, men mine fik kritikken , de ser hjemmelavede ud 😉 De smager bare så dejligt og næste gang bliver de også finere at se på 🙂
300 g mel
200 g smør
85 g sukker
1 æg
ren rå marcipan til fyld
Mel, sukker blandes og det kolde smør smuldres i.
Det hele samles med ægget.
Dejen rulles ud, brug et glas til at stikke runde kager ud med, læg en marcipankugle på hver kage og form dem til små trekanter. Marcipan kuglen må ikke dækkes helt da den så vil sprække 😉
Bages ved 200 grader i Ca 12 min.
Når de er afkølet dyppes hjørnerne i smeltet chokolade og tørrer helt inden de kommes i en dåse.
Jeg brugte to gange opskrift og fik 60 kager ud af det:-)